Resultater & Mål

Hos Kennel Team Nemo's går vi op i sunde hunde der er mentalt stimuleret og på denne måde sunde hunde. Vi går derfor ikke meget til udstilling, men bruger istedet meget tid på hundetræning igennem DCH, DKK og eget hundecenter, hvor vi begge er trænere. Alle vores hunde er blevet udstillet og vi avler altså udelukkende på dem som bliver avlsgodkendte og får fine resultater og derudover lader vi selvfølgelig også vores hunde PRA testes/øjenlyses, mentaltestes, HD/AD scannes, gentests og ellers blive sundhedsvurderet ved dyrlægen. 

Billede fra google

Billede fra google

Nemos Resultater

Nemo er pensioneret Rallyhund igennem DCH og har opnået at blive Eksperthund inden han måtte stoppe. Han har været til adskillige konkurrencer og har i sin tid både opnået flere 1., 2., 3. pladser og nedefter. Dog har rally livet ikke faldet Nemo naturligt da han først var en AG hund og det at gø på banen var helt i orden (hvilket det ikke er i Rally). Men Nemo har altid været med på at arbejde fra morgen til aften hvis han blev bedt om det. Så derfor kan han opnå hvad som helst med træning. Men Nemos krop sagde stop før hans mentalitet, derfor måtte vi beslutte at han skulle på pension og nyde hans otium. 🙂 Men så er det godt han også elsker at blive nusset i sofaen. 

Nessies Resultater

Nessie nåede i hendes tid at blive Excellent eksteriør bedømt ved Dkk, hun blev Lydighed C og Rally Øvet ved Dch (selvom Morten hårdnakket påstår han ikke er til rally ;)) og derudover er hun blevet mentalbedømt med fine racekvaliteter indenfor DKK. Nessie nåede ikke så meget da hun desværre kun blev 6 år og det var nu hun skulle til at bruge tiden på alt det sjove og træne med Morten, men hun opnåede det ypperste, nemlig at blive mor til 9 dejlige hvalpe; Ygritte, Ronja, Alva, Miss Diamond, Ludvig, Balder, Newton, Neffin og Freddy og det må man sige er den største præstation af alle. ❤

Nynnes Resultater

Nynne 2019: I år deltog Nynne på hvalpehold og fik en flot 2.plads ved den afsluttende test. Ellers er dette år mest bare gået med at nusse Nynne og lære hende at kende. 

Nynne 2020: I år blev Nynne mentaltestet og hendes resultater kan ses på hundeweb ellers fremvises hvis dette ønskes.

Nynne 2021: I år 2021 er Nynne indtil videre flot blevet rally begynder mester ved både Dch og Dkk og er derfor rykket op i Øvet klassen i begge regi. Derudover er Nynne blevet avlsgodkendt med Excellent over flere omgange (se hendes udtalelser på hundeweb ved interesse). Nynne endte året med en flot 1.plads ved DKK øvet konkurrence ved Hadsten Hundevenner d. 04 dec og vi kunne derfor ikke være mere stolte af vores lille prinsesse. 

Nynne 2022: I Marts 2022 fik vi en dejlig besked om at Nynne er blevet årets Rally hund i WCK bådet i begynder og Øvet klassen og dette for begge corgi racer.  

 

Newtons Resultater

Newton 2021: I år afsluttede Newton sit hvalpe hold med en flot 1.plads med 90/90 mulige point. Derudover stillede han op til Rally konkurrence for 1.gang og scorede flotte 80 point ved sit 1. forsøg. Han stillede også op til udstilling for første gang og høstede flot 1X Excellent og 2X Very Good i Vejen ved DKK. Han viser flotte takter og vi glæder os til at se hvad fremtiden med det lille energibundt byder på. 🙂 

Noris Resultater

Nori er ikke så gammel endnu, men hun er i sandhed en stjerne der rigtig gerne vil arbejde. Hun deltager lige nu kun for sjov, men har da været afsted til et par hvalpekonkurrencer og uofficielle udstillinger og hver gang med en 'særdeles lovende', 'stort potentiale' eller lign. bedømmelse. 

Del siden