Corgiens Historie

Den Svenske Valhund

Der findes 2 corgi racer; Welsh Corgi Pembroke og Welsh Corgi Cardiganen og før i tiden var det måske sådan at Pembroken var den mest populære, især i sit hjemland Storbritannien hvor det nok stadig er tilfældet, men her i Danmark må det siges at være cardiganen som har vundet de flestes hjerter - i hvert fald hvis man ser på tallene fra vores raceklub. Det er også Cardiganen vi her ved Kennel Team Nemo er faldet pladask for og grundet til dette er nok ikke meget med sindet at gøre som vi tror er meget lig hinanden ved de 2, mest da vi er til den lidt større corgi/arbejdshundetypen. 

Mange kender nok corgien fra det engelske kongehus, men nu om stunder er det nok endnu mere sansynligt at man har set dem som youtube stjerne da de jo er disse kærlige, fjollede, kortbenede humørbomber. Corgien, både Pembroke og Cardigan er dog en ældgammel race som man kan dateres tusinder af år tilbage i tiden. Grunden til vi har dette afsnit med Corgiens historie er ikke kun for at 'nørde' lidt, men også for at i som potentielle hvalpekøbere kan tænke lidt over hvilken type hund i overvejer at få, for selvom man måske kun ønsker sig en familiehund så skal man altid huske på at en corgi har et instinkt og er i generationer blevet avlet til et formål og dette må man tage med i sin håndtering og valg af racen. 

Igennem historiens litteratur er corgien første gang blevet nævnt i 11. tallets Wales, den er dog ikke blevet nævnt ved navn, men af type og det kan derfor være svært at vide om det er corgien som vi kender den idag eller en tidlig forfadder. Walisiske folkeeventyr fortæller dog at corgien var til at ride på for de kæmpende feer og at feerne gav corgien til mennesket som en gave. Corgien udførte altså det samme stykke arbejde for feerne som hesten gjorde for mennesket. Til at understøtte dette sagn har corgien hvad der ligner mærker efter seletøj og saddel lige bag forbenene i deres underuld. En anden legende siger at Vikingerne medbragte corgien da de drog til England i det 9. og 10. århundrede og historier lyder på at de allerede her blev brugt til at hyrde både, gæs, får, ænder, heste og sågar heste og dette gør dem da til en af de måske ældste hyrdehunde vi har. Desværre holdte avlere af racen ikke gode optegnelser af deres avlsarbejde, men vi ved dog at første gang de to racer er blevet adskilt inden for udstilling i 1925 og avl i 1928. Senere i 1934 blev dette også internationalt anerkendt. 

Det er vigtigt at nævne at grunden til det er så vigtigt at corgien var en hyrdehund der tog sig af både kvæg og ænder f.eks er at de skulle både kunne være hunde der ikke let blev bange for de sparkende køer og dermed robust af sind, men også rolige og tålmodige nok til at arbejde med får og ænder der let kunne blive skræmt og bange. Og disse kvaliteter må siges stadig at være en stor del af racen den dag idag. ❤

Kvæg var dog ikke de eneste dyr corgien fik til opgave at holde styr på. Eftersom corgien nu var blevet avlet til at være lav for at undgå spark fra kvæg, så var de jo også pludseligt i stand til at kunne fange mindre skadedyr da de kunne komme ind små steder. Så de blev sat til at hjælpe med at jagte også og dette kommer gerne til udtryk den dag idag ved at de stadig tager mus, muldvapper og andet vildt de kan komme i nærheden af. Det betyder også at de er utrolig alsidige som race, de er gode til at tilpasse sig og de er fantastisk intelligente. Det er derfor også vigtigt at de har et arbejde for ikke at kede sig.  

I forhold til at tro på om racen er en gave fra feerne eller om den kom til England med Vikingerne og derefter blev videreudviklet igennem avl er op til en selv, jeg vil påstå at den første historie er meget sød men historien om vikingerne giver lidt mere til at tage ejerskabet af corgien tilbage til Norden og kan måske mindre afslåes når man ser på den Svenske Valhund som skulle være den som Vikingerne tog med over Nordsøen. (se billede Øverst). Så lad os da bare sige det som det er - Corgien er Dansk, ik ;)😉